Har du mødt Rune Juul, vores nye ejer?

Fremtidssikring handler ikke kun om teknologi, det handler også om mennesker.

Efter en lang periode med intensiv teknisk udvikling og forandring står FutureLink nu stærkere.

I september stod det tidligere selskab i en vanskelig situation, hvor manglende økonomi tvang daværende founder Claus Christoffersen til den svære beslutning om afvikling.

Derfor er vi glade for at kunne fortælle om nyt ejerskab og en kapitalrejsning, som sikrer, at vi kan fortsætte det, vi brænder for: at skabe værdi for vores kunder og partnere.

Det bedste består: vores kunderelationer, produkter og samarbejder fortsætter – nu med et setup, der giver mere stabilitet og fremdrift.

Ny ledelse:
Rune Juul, tidligere CTO, træder ind som ejer, CEO & CTO.
Claus Christoffersen fortsætter som CCO og Founder.

De to har arbejdet tæt sammen i over 10 år, og partnerskabet fortsætter i nye og stærkere roller.

“Gennem 10 år har Claus og jeg stået skulder ved skulder, og jeg er stolt over nu at føre stafetten videre som ejer og CEO. Jeg glæder mig til at fortsætte rejsen med FutureLink – bygge videre på vores erfaring og tilføre ny energi og nye idéer. Mennesker, samarbejde og kreativitet vil fortsat være kernen i alt, hvad vi gør.
Fremtiden bringer masser af muligheder – og vi er klar til at gribe dem!”
– Rune Juul

“Vores viden, værdier og relationer føres videre, samtidig med at nye perspektiver, ny energi får plads, og jeg er glad for at det blev et generationsskifte med et team indefra, som jeg har bidraget til at tage fra skolen og udvikle på undervejs”
– Claus Christoffersen

Fremadrettet, FutureLink oplever stigende efterspørgsel og er klar til fremtiden, med de samme værdier, nyt ejerskab og et styrket fundament.

Tak til alle kunder, netværk, partnere og medarbejdere for jeres tillid og opbakning.

Seneste nyheder